Markedsindikatorer Heller ikke ICT branchen er immun overfor den nuværende konjunkturnedgang, men ifølge en analyse fra firmaet IDC forventer 70% af IT-chefer i det britiske erhvervsliv trods alt at 2009 ender med at have et konstant eller stigende IT-forbrug. Oven i dette kommer, at den offentlige sektor stadig er i gang med adskillige store IT-projekter. Det forventes hovedsageligt at være de store kundetilpassede løsninger, der vil opleve vanskeligheder, mens enkle løsninger med standardfunktionalitet kun i begrænset omfang vil blive ramt. Dette gælder ikke mindst Software as Service har gode chancer for ligefrem at vinde på, at virksomhedernes IT-budgetter bliver trimmet. Blandt den offentlige sektors store nationale projekter bør især den gennemgribende omlægning af det nationale sundhedsvæsens, NHS, IT-infrastruktur nævnes. Dette er et projekt, der med et budget på GBP 6 mia. er blevet kaldt Storbritanniens største nogensinde. Se www.connectingforhealth.nhs.uk for yderligere information. Salg til den offentlige sektor besværliggøres imidlertid af, at nogle institutioner og lokale myndigheder udelukkende indkøber via den offentlige sektors indkøbskatalog: Catalist. (se www.ogcbuyingsolutions.gov.uk). Dette skaber lidt af en ’Catch 22’ situation for danske eksportører (og små britiske leverandører), da man kun kan blive optaget i kataloget, hvis man tidligere har leveret til den offentlige sektor. Dette opleves dog hovedsageligt som et problem for leverandører af standardydelser, f.eks. Content Management software. For unikke løsninger eller løsninger, der kun har få konkurrenter på markedet, skeler de offentlige indkøbere sjældent til, om leverandøren er optaget i Catalist. På forbrugersiden har Storbritannien efter en langsom start i de seneste år været et af de hurtigste voksende markeder for bredbånd, og det anslås nu, at ca. 61% af alle husholdninger i Storbritannien har adgang til internet, heraf har 84% bredbånd i husholdningen. Med hensyn til digitalt fjernsyn er Storbritannien helt i front. 87% af alle husstande har allerede adgang til digitalt fjernsyn. Storbritannien er nu i gang med at afvikle det analoge sendenet, og i 2012 vil det være helt ophørt med analog transmission. Markedstrends Den offentlige sektor vil stadig være en meget vigtig kunde, herunder på sundhedsområdet vil investeringerne stadigt være domineret af ’NHS Connecting for Health’, som vil løbe i adskillige år endnu. I den private sektor forventes fokus på områderne sikkerhed, mobile applikationer, content management og storage at fortsætte. Indenfor telekommunikationsområdet forventes vækst især indenfor 3G og value added services Markedsevaluering Storbritannien er et åbent attraktivt marked uden de store barrierer for danske eksportører. Det betyder dog også, at der er mange om buddet, så det er vigtigt at gøre sit hjemmearbejde grundigt og være forberedt på, at der skal en lang og ihærdig indsats til for at opnå resultater. For yderligere information om IT-sektoren i Storbritannien kontakt eksportrådgiver Per Kaag Andersen. Links